Fjern al brugerbetaling i uddannelse

Af Nanna Bonde 23

De dyre bøger på universiteterne, lommeregneren til matematikundervisningen og værktøjet på erhvervsuddannelserne bør være en del af den gratis uddannelse, som mange siger, vi har i Danmark. Ikke en ekstraudgift for elever og studerende, som det er i dag.

Uddannelse er en nødvendighed for vores samfund, og økonomi må aldrig blive en forhindring for at tage en uddannelse og blive klogere. Al brugerbetaling bør derfor fuldstændigt fjernes fra uddannelsessystemet.

For få år tilbage havde mine forældre en udvekslingsstuderende boende fra USA. Hun gik på gymnasiet, blev hurtigt skarp til dansk og havde i øvrigt nemt ved at følge undervisningen med de andre elever. Hun frygtede den dag, hun skulle tilbage til USA. Det eneste hun havde at komme tilbage til var nemlig hendes job i Donkin’ Donuts. Hendes forældre havde nemlig ikke penge til at betale for hendes videre uddannelse, så hun vidste, at hendes sidste uddannelsesforløb nok ville blive det i Danmark. USA er et skrækeksempel på uddannelsesområdet og en løftet pegefinger om, at vi i Danmark aldrig må nå dertil, hvor det er størrelsen på dine forældres pengepung, som afgør dine uddannelsesmuligheder. Der er vi heldigvis ikke endnu i Danmark, men uddannelsesloftet kan blive det næste skridt mod et mere amerikaniseret uddannelsessystem.

Det netop vedtagne uddannelsesloft, som begrænser muligheden for at tage en ny uddannelse på samme niveau, har nemlig åbnet for en større diskussion om brugerbetaling i uddannelsessystemet. Socialdemokraterne har foreslået, at det skal være muligt selv at betale for uddannelse nummer to. Det er endnu ikke vedtaget, men Regeringen undersøger angiveligt muligheden. Umiddelbart virker det måske bedre med brugerbetaling end slet ikke at uddanne sig, men jeg synes, det er skræmmende, at der nu er åbnet en sprække for mere brugerbetaling i uddannelsessystemet. Stod det til mig skulle der slet ikke være brugerbetaling i uddannelse.

Brugerbetaling sniger sig på forunderligste vis ind alle vegne fra. Ungdomsuddannelser som indkræver penge, som en slags skolestartsbillet og fænomenet Bring your own device i Folkeskolen er efterhånden almindeligt udbredt. Det kan altså ikke undgå at betyde, at nogle elever vil være dårligere stillet end andre, og derfor heller ikke har forudsætningerne for at levere på samme niveau. Brugerbetaling er med til at opdele samfundet i et a- og b-hold.

Uddannelse er en af de vigtigste samfundsmæssige prioriteringer. Både for det enkelte individ og for samfundet. Individet får flere muligheder og større frihed i eget liv, og samfundet er dybt afhængig af uddannet arbejdskraft til udvikling af fremtidens vækst og velfærd.

Det er min vision, at uddannelsessystemet skal være fuldstændigt fri for brugerbetaling. Det skal være gratis at gå på, tage en uddannelse og komme til og fra uddannelsesstedet. Jeg anerkender, at det er en dyr omgang, og det vil være svært at gennemtrumfe i Folketinget fra den ene dag til den anden, men visionen er klar. Vi har nemlig slet ikke råd til at lade økonomien stå i vejen for uddannelse.

23 kommentarer RSS

  1. Af Niels Larsen

    -

    “Fjern al brugerbetaling i uddannelse”

    Absolut ikke. Der er allerede udlændinge nok, som nasser SU på danskernes bekostning.

    Svar
  2. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt kunne jeg godt tænke mig en lidt anden indgang til der – at noget er “gratis”. Der er vel ikke andet, end den luft vi indånder, der er gratis. Alt andet er betalt af skatteyderne. Om bøger, lommeregnere, værktøj o.lign skal være skattebetalt på universiteter, erhvervsskoler o. lign, er vel en politisk prioritering?

    Jeg har tit undret mig over, at et brækket ben, et nyt hjerte, en ny lunge e.lign er skattebetalt (gratis). Men de tænder, folk har i munden, må de selv betale 100% for, hvis bisserne er i uorden – eller falder ud af kæften.

    Men, sådan er der så meget – lidt ulogisk, usammenhængende og uforståeligt 🙁

    Svar
  3. Af Gert Hansen

    -

    Hvor er det trættende ideligt at være vidende til, at der kræves ind på andre borgeres bekostning.

    Typisk SF politik. Andet er der ikke at sige til det.

    Svar
  4. Af - Niller

    -

    Jeg har sagt det før – men gentager det gerne.
    Hvor ville det være dejligt hvis vi kunne tilbyde frit og skattebetalt valg på alle hylder-men så god en verden lever vi trods alt ikke i.
    Der er vigtigere ting der kræver optimal prioritering – så må uddannelses søgende selv være med til at investerer i deres fremtid og mon ikke familien kan hjælpe til et godt stykke af vejen.
    Det har jeg da selv gjort da mine børn skulle igang med deres uddannelser.

    Svar
  5. Af Lisbeth Sørensen

    -

    Uddannelse skal være gratis, på nær for de rigeste..Top 1% med over 1,6 millioner kr. i årlig indtægt skal så afgjort selv betale for deres børns uddannelse, og dette via tvang, selvom barnet er over 18år..Og dem med 1 million, så godt som, altså folketingspolitikerne selv!

    Derudover er jeg så afgjort imod at borgere modtagere mere end en uddannelse mm. en et virkeligt geni, hvor samfundsindtægten er stor ved flere.Næh, uddannelsesgaranti for alle, er meget mere væsentligt at snakke om, både retfærdigvis og økonomisk for hele samfundet. Såvel som regeringens uanstændige beskæring af SUén som nu gør det svært for dem overhovedet at overleve, endvidere betale for materialer.

    Svar
  6. Af Helge Nørager

    -

    Nu er det vist kun dem som aldrig har påbegyndt en videregående uddannelse, som ikke kender problem, med udgifter til fagbøger og lommeregner.
    Jeg har længe undret mig over at det ikke i det mindste var fradrags berettiget, ganske som arbejdstøj og andet som er nødvendigt for at udføre arbejde.
    Brugte bøger er ofte hvad fattige må ty til, med det resultat at de ofte i undervisningen på bittert erfare at pensum er lige præcis sådan at de er næsten værdi løse, da opgave gives i nyeste udgavers forandringer fra forrige udgave.
    Meget snedigt, og havde ofte undervisere mistænkt for en underhåndsaftale med boghandlen på skolen. 🙂

    Men triste tider og tåbelige love har den siddende regering da fået gennemført, men hvis nogen vælgere har en hukommelse.
    Kan de begynde at spekulere over hvorfor alt det som Venstre sagde under Anders Fogh Rasmussen, om at uddannelse var Danmarks fremtid, og der vil skulle satse.
    Ikke er sandt mere.
    Måske fordi alt hvad Anders Fogh Rasmussen sagde var bevidst løgn for at berige ham selv ?.

    Men vælgeres hukommelse er kort, så det betyder intet, for selv det at skabe en krig på tvivlsomt grundlag, er en undersøgelse værd, nej bedre at glemme alt om det.

    Men fradrag for studie relevante udgifter, kunne være en lille hjælp til de trængte studerende, og vel ikke så svært at finde flertal for ?.

    Svar
  7. Af Lisbeth Sørensen

    -

    Udover ikke at indføre brugerbetaling på uddannelser, på nær for de rigeste, kunne man overveje at indføre politiske betonede pladser for uddannelse..I dag er det således at borgerlighedens sønner tit får de bedste uddannelser via arvet tendenser..Dette være sig frimurer der får dem ind på en ønsket uddannelsesplads via at hjælpe en murer børns videre , Eller blot inde for visse områder hvor borgerlige børn lader til at have førsteret til uddannelse, såsom i Jura mv. pga. af deres forældres arbejde der allerede, og dermed naturligvis en fordel i længden for dem for at komme ind.
    Der kunne man se på det økonomisk, og lade røde børn komme ind mere ofte og repræsentativt end hvad set i dag..Studer fx forældrenes indkomst og tillad kvoter deraf..

    God socialistisk politik dette vil være. Og færre borgerlige børn i mange områder som Jura, læge mv. studier i fremtiden..Og altså dermed mere humanistiske personer der får disse job..

    Svar
  8. Af Lisbeth Sørensen

    -

    Dette vil naturligvis betyde, at vi må ændre adgangskriterium til uddannelserne også..Det mener jeg nu også er fornuftigt at se på, således at færre af de arvet borgerlige tendenser kommer ind pga. af privilegeret opvækst..Især på de højeste uddannelser med fremtidige højeste lønninger..Læge, Jurastudiet mv.

    SUén kunne også være mere opbygget ift. forældres indtægt..Således at de rigeste børn, uanset alder, ingen SU fik, såvel som betalt for deres uddannelse måske mere end loo% af de reelle omkostninger også , men at staten betalte dem via deres egne forældres tvungne bidrag… Det er usmageligt at folket betaler SU for landets rigeste børn også.Såvel som folkepension mv. naturligvis.
    Fru Mæersk med 12 milliarder personlige kroner på bankkontoen modtager i dag jo også folkepension, som gør Lego ejeren mv. ..

    Svar
  9. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt skal man søge om folkepension. Søger man ikke, får man heller ingen 🙁

    Tvivler lidt på om Mærsk- og Lego arvinger gider bruge tid på de håndører ….. griner 🙂

    Svar
  10. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt apropos folkepension, så er der en indtægtsgrænse, hvor pensionen falder helt væk. Gider ikke lige led efter tallet, men kan findes på borger.dk til de interesserede.

    Svar
  11. Af Lisbeth Sørensen

    -

    Mæersk afdød gjorde såvidt jeg erindre…
    Hvad er nødvendigt i velfærdssystemet er at spare, hvor spares kan og mest altruistisk..Så vidt jeg ved får alle folkepension..Er vist blevet redigeret minimalt i satserne for de rigeste under Thorning, men..

    “De “tilskud” Enhedslisten dog gerne vil kigge på er indbygget i skattesystemet: “De rige får direkte tilskud gennem forskellige skattefradrag. F.eks. rentefradrag og pensionsfradrag er blandt de store tilskud til de rige,” siger Line Barfod, og henviser til at staten hvert år går glip af 40 milliarder i skatteindtægt på grund af pensionsfradraget.

    “Man kan altså få en del folkepension for 40 milliarder,” siger Line Barfod. Endelig er visse ydelser i dag reguleret efter indtægt. Folkepensionen udbygges f.eks. med tillæg.”

    Og læg oven i alle disse ting, børnepenge, lavere virksomhedsskatter, topskatter indført nu mv.såvel som at milliardæres betaler samme topskat som ham med 7oo.ooo kr. årligt og i virkeligheden mindre, når den har været forbi “v-revisoren”..Der skal vi retur til 70-80erne hvor man betalte 80% skat..Det er naturligvis en borgerlige myte at Danmark har verdens højeste skatter..En nylig opgørelse i business.insider har os end ikke på top 25 i reele skatter.

    Når vi får bøder ift. indkomst og bedre og mere fair skatteregulering, behøver vi ikke sidde her og diskutere om brugerbetaling for studenter og disse småhåndøres betydning i det samlede billede..Borgerløn ville hjælpe her også..Som naturligvis drejer sig om at de blå rige, ønsker færre røde fattige studerende konkurrenter..

    Svar
  12. Af Jan Petersen

    -

    Som jeg skrev tidligere, læs på borger.dk om regler for folkepension. I øvrigt findes der formentlig også regler om studerende, der ikke har råd til penalhus og en lommeregner til 25 kr 🙂

    Svar
  13. Af Lisbeth Sørensen

    -

    Og de regler vil formentlig blot give mig ret..Derudover søgte jeg der, og fandt ingen informationer herom..

    Dog interessant at Jan mener at udgifterne til skolegang er 25 kr. og består af et panelhus og lommeregner..Man må gå ud fra at du blev uddannet en del år tilbage? Må jeg spørge hvor og hvornår?

    Svar
  14. Af Lisbeth Sørensen

    -

    Og de regler vil formentlig blot give mig ret..Derudover søgte jeg der, og fandt ingen informationer herom..

    Dog interessant at J an mener at udgifterne til skolegang er 25 kr. og består af et panelhus og lommeregner..Man må gå ud fra at du blev uddannet en del år tilbage? Må jeg spørge hvor og hvornår?

    Svar
  15. Af Niels Lemche

    -

    Det eneste problem med forslaget om total gratis uddannelse er desværre, at det man får gratis, sætter man normalt ikke meget pris på. Systemet i sin tid, da jeg selv studerede, var måske mere hensigtsmæssigt, for SU (hvad det ikke hed dengang) bestod af legater og banklån. Det var temmelig forfærdelig at betale tilbage i 70erne med de astronomiske renter; men man fik ikke det hele forærende. Legatdelen var også afstemt efter forældreindkomsten. Der var meget i 1960erne, der gik galt, fordi staten med kildeskatten og begge parter ude at tjene penge samt en tilsyneladende permanent voldsom økonomisk vækst pludselig fik et helt andet rådebeløb via stadig stigende skatteindbetalinger. Man soldede simpelthen løs.

    Det kunne måske være på tide at få en kommission til at se på hele uddannelsessystemet og komme med forslag, der kan klare selv den næste valgdato. Jeg studerede selv efter en studieordning fra 1805 med en enkelt rettelse fra 1942. I mine mange år som universitetslærer har jeg været vant til, at lige så snart man mente at have kontrol med den gældende studieordning, så blev det hele lavet om, således, at universiteterne til sidst var nødt til at ansætte en skare af — udmærkede — studievejledere, der kunne rådgive studenterne — de studerende, som det hedder i tidens ’som om-sprog’ (Sløk-udtryk) — og deres lærere.

    Svar
  16. Af Jens Jonassen

    -

    Helge Nørager

    Jeg har længe undret mig over at det ikke i det mindste var fradrags berettiget, ganske som arbejdstøj og andet som er nødvendigt for at udføre arbejde.

    Arbejdstøj og “andet” – hvad det end dækker over – er ikke fradragsberettiget for den almindelige lønmodtager.

    Svar
  17. Af Jan Petersen

    -

    Om en enkelt debattør her ikke forstår, hvad hun/han læser på borger.dk, kan jeg jo ikke gøre så meget ved. Siten er ellers meget venlig og spørger pænt – var teksten forståelig 🙂

    Svar
  18. Af Lisbeth Sørensen

    -

    ” Siten er ellers meget venlig ”

    Siden, eller sitet? Eller snakker du om din kat?

    Svar
  19. Af Jan Petersen

    -

    Skift i øvrigt det der Lisbeth pladder ud med rigtig navn. INGEN kvinder optræder så hjernedødt 🙂

    Svar
  20. Af Lisbeth Sørensen

    -

    “rigtig navn.”

    …..Rigtigt navn?! …Eller er det, dit rigtige navn?! Men dit uddannelsesmateriale bestod blot af et penalhus sagde du, så du har vel et viskelæder? Det må vel også være lisbethpladder? 🙂

    Svar
  21. Af Jan Petersen

    -

    Lisbeth, du er afsløret – klaphat 🙁

    Svar
  22. Af Lisbeth Sørensen

    -

    Ingen kan nedlægge en debat som Jan efterhånden, med to linier af platheder..Det skulle da lige være Preben, og til dels Teddy, selvom han da har en pointe her og der når man fratager det grimme sprog.

    Danmark er forresten nr. 16 i verden på udgifter til uddannelse..Og dem der før-pånær Monaco- er alle fattige lande i den tredje verden..Det store Cuba bruger dobbelt så meget af gdp(16% mod 8% i DK)…Så måske er professor lønningerne for høje i Danmark?
    Derfor skal vi naturligvis også have flere uddannet for samme penge her..
    Cuba har også 99,7% literacy niveau..Danmarks er ikke oplyst, men er nok mindre.

    I OECD er vi i totale bruge omkostninger pr. elev nr. 6 i beløb, med 11.ooo dollars , mod fx. 13.ooo dollars i norge..Med den 4 højeste løn for lærer i OECD.http://www.therichest.com/rich-list/rich-countries/the-10-nations-that-spend-the-most-on-their-students/

    Mht. uddannet er vi nr. lo i verden efter Norge på førstepladsen, som per capita, iblandt rige lande. ..http://hdr.undp.org/en/content/education-index

    Naturligvis ikke godt nok..Men det hele betyder at vi bruger betydeligt på systemet, men at alt for mange ikke får en videregående uddannelse..Især Drenge her i dag nu, da kvinder nu er mere uddannet end drenge, og fremtiden altså er deres,

    Så kønsmæssigt er noget absolut galt i Danmark i dag. Såvel som den store mængde af indvandrer der ikke får en uddannelse, især drenge…Og mon ikke vi skal se på de spildte resourcer brugt på at uddanne de muslimske kvinder, der alligevel ikke får lov at gå på arbejdsmarkedet for deres mænd, eller når de får et børn bliver hjemmegående?

    Måske også se på borgerlige kvinder, der også tit bliver hjemmegående? Vi har ikke råd til at spilde ressourcerne, på dem der ikke vil bruge deres uddannelser-eller tit ikke-alligevel..
    Der er naturligvis et utal af reformer vi kan lave hertil!

    Svar
  23. Af Er du vores næste talent? - Liberal Alliances Ungdom

    -

    […] http://frihedssocialisterne.blogs.berlingske.dk/2017/01/04/fjern-al-brugerbetaling-i-uddannelse/ […]

    Svar

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info