Kontrolstaten har skabt en blå ungdomsgeneration

Af Nanna Bonde 12

Ungdommen er nemlig ikke egoistisk, fordi de har stemt på partiet som LA. Ungdommen ønsker, som mange andre, frihed!

Ungdommen er blå. Sådan lyder konklusionen efter skolevalgets massive flertal til blå blok. Selvfølgelig skal man huske på, at flere blå end røde skoler deltog i skolevalget, hvilket også har været udslagsgivende for resultatet, men desværre er det nok ikke der, hele forklaringen skal findes. Som socialist må man derfor vende blikket indad og forsøge at konstatere, hvorfor det er således.

 

Min forklaring skal findes hos den socialdemokratiske kontrolstat, og et fællesskab som har svigtet gang på gang. Den kontrollerende velfærdsstat har ganske enkelt taget overhånd, og det forstår jeg som socialist godt, at folk reagerer imod. Efter min mening er det statens opgave at skabe de bedste frihedsmuligheder for dets borgere som overhovedet muligt. Kontrolstaten, som vi kender den i dag, gør det stik modsatte; tager friheden fra borgerne.

 

Her er tre eksempler på statens kontrolovergreb:

 

  1. Rygepauser

Et glimrende eksempel på frihedsberøvelse er når staten vil blande sig i, hvad offentligt ansatte bruger deres pauser på. Det kan simpelthen ikke være en statslig opgave at bestemme om folk eksempelvis må ryge i deres pauser – jeg kunne ikke være mere ligeglad, og det burde Christiansborgpolitikerne også være.

 

  1. Kontanthjælpsmodtagere

Kontrolstaten fører en heksejagt mod arbejdsløse, som mødes af en konstant mistilid fra systemet. Det system, som skulle hjælpe folk i arbejde og beskytte dem, der ikke kan, er grundlæggende skruet forkert sammen. I stedet for at møde folk med tillid og give dem muligheder og ressourcer bliver borgere kontrolleret og overvåget i hoved og røv.

 

  1. Dokumentation

Dokumentationshelvede er brudt løs i kontrolstaten. Offentligt personale skal dokumentere så meget, at de bliver nødt til at prioritere det over de opgaver, som de egentligt er ansat og uddannet til at udføre. Side op og side ned bliver skrevet for at sygeplejersken, SOSU-assistenten og pædagogen kan dokumentere, at deres arbejde bliver gjort rigtigt – i stedet for at bruge tid på at gøre det.

 

Den voksende kontrol og mistillid i velfærdsstaten er jeg overbevist over har stor indflydelse på, at ungdommen stemte, som de gjorde til skolevalget i sidste uge. Mange unge stemte nemlig på partiet Liberal Alliance, som for alvor bryster sig af et opgør med kontrolstaten. Ja, måske faktisk ønsker at smadre velfærdsstaten godt og grundigt. Og hvis man er træt af kontrolstaten, som jeg godt forstår, at rigtigt mange er, så er det hurtige friheds-kvik-fix måske bedst repræsenteret ved dem, der blot vil smadre, det Danmark vi kender.

 

Når jeg kalder det er friheds-kvik-fix er det også fordi jeg ikke mener, at det er en langsigtet løsning. Jeg mener, at LA præsenterer en frihedsdrøm, som desværre kun er forbeholdt den rigeste del af befolkningen. Men uanset hvor uenig jeg måtte være med Liberal Alliance, så har de været gode til at gribe frihedsdagsordenen, og venstrefløjen må kæmpe med næb og klør for at vinde den frihedskamp tilbage.

 

Mit eget alternativ til kontrolstaten ville klart være fællesskabet og dermed velfærdssamfundet i stedet for velfærdsstaten. Men jeg forstår faktisk godt, at mange har svært ved at tro på fællesskabet, når der hele tiden bliver reduceret til et minimum. Privatskolerne er for mange ikke et tilvalg, men et aktivt fravalg af folkeskolen. Integrationen har slået fejl i årtier, fordi de nye medborgere bliver placeret for dem selv og ikke bliver en del af fællesskabet. Patienter og pårørende bliver i høj grad overladt til dem selv, imens jordmødre, læger og sygeplejersker bliver bedt om at løbe hurtigere. Alle sammen eksempler på at vores fællesskab svigter, når der bliver skåret ned på velfærden, og dermed en god grund til at vende fællesskabet ryggen. Stod det til mig skulle velfærden i stedet have et ordentligt boost for fællesskabets skyld.

 

Ungdommen er nemlig ikke egoistisk, fordi de har stemt på partiet som LA. Ungdommen ønsker, som mange andre, frihed!

 

Kampen for et socialistisk samfund er kampen for frihed – og venstrefløjen er sgu faldet lidt af på systemkritikken!

12 kommentarer RSS

  1. Af Niels Larsen

    -

    Hvad der skaber en blå generation er bl. a. overdreven pladderhumanisme, overdreven bistand til benhårde diktaturer, venstrefløjsernes omklamring af islam og generel træthed af omfordeling af andre folks penge.

    Socialismens tidsalder nærmer sig sidste udløbsdato.

  2. Af Svend Jensen

    -

    Lad aldrig Danmark få ’svenske’ tilstande.
    Sverige er det mest outrerede eksempel på den socialdemokratiske kontrolstat. De svenskere, som ikke underkaster sig totalt den herskende Elites meninger, bliver socialt udstødte. Se bare på den svenske politimand i Örebro. Den straffende og hævnende sosse-maskine er gået i gang med afretningen af politimanden, godt hjulpet af dresserede svenske journalister.
    Sverige i dag er det nærmeste man kommer samfundsbeskrivelsen i bogen “1984”. Sidste trin bliver installation af mange overvågningskameraer i de små hjem. Det begrundes naturligvis med at folk skal beskyttes mod sig selv og mod at forbande muslimer. Det sidste er den ultimativt ondeste tankeforbrydelse og vil blive straffet hårdt.
    We all want you to be happy – and if you are not happy we have ways to make you happy.

  3. Af lisbeth sørensen

    -

    Et fint indlæg og er helt enig..Liberalister og borgerlige står ikke for frihed for hele folket men kun for eliten..Dette drejer sig ikke blot om LA, men også om K,V,R og DF. Endda til dels S.

    Det er fakenews hvorledes LA uafbrudt forsøger at overbevise folket om at de står for en dagsorden af frihed for andre end dem selv.

    Mht. kontrolsamfundet ser vi hvorledes at kontrollen kun drejer sig om dem i -90%..Dem i top 10% med 70% af alle Danske værdier, har store dage af ukontrolleret skattebedrageri, pengehvidvaskning mv. Især i top 1% naturligvis med 34% af alle Danske værdier..

    Mærsk har lige betalt 153 millioner kr. til fire ansatte i år som bonus,,Novo var oppe på noget nær det samme for et par stykker blot i bonus.Maersk har 7o firmaer i Panama, alle med den opgave at kanalisere værdier skabt i latinamerika via dette skattely. Lego har deres royalty headquarter i luxembourg som også har fx. Ikea..i dag drejer det sig om at straffe ham der stjæler et sort hvid fjernsyn pga. af sult med 4 års fængsel, mens den borgerlige storkriminelle i LA med 4 millioner i skattely får en bøde på 4ooo kr.. En af venstres største kriminelle, Britxtofte, har lige fået sin egen mindeplade af Furesø kommune.

    De blå nymfer har fyrret tusindvis af ansatte i skat, således at det hele kan sejle i grådige egeninteresser..Der må mere kontrol af dem på bordet, Et borgerligt par på østerbro har en haft en totalt uregistreret au pair ansat i 2 et halvt år..Ingen ved vel om hun fik 1o kr. om dagen eller loo kr. for 16 timers arbejde. Bøden var en minimal 3oo.ooo kr. Absolut til grin..Den burde have været 22 år i fængsel for dem begge, med konfiskering af alt de ejer..Men under blå ledelse er der aldrig nogen justits.

  4. Af lisbeth sørensen

    -

    Det borgerlige overvågningssamfund anno 2017 kan ses i filmen Metropolis og George Orwell 1984..Der sidder en lille elite og kontrollere hele verden…Vi nærmere os hastigt dette hvis vi ikke får mere socialisme, folkestyre og folkerepræsentation..

    De blå´s “frihed” er som sagt mangelfuldt for at sige det mildt. Det næste bliver uden tvivl at folket skal have en mikrochip sat ind ved fødslen. Nu kommer det kontantløse samfund. Alle køb bliver registreret, alle transporter offentlig registreret, alle telefonopkald er logget, som er alle internetsøgninger, færdsel med en mobiltelefon i det offentlige rum. Samsung advarer i deres nye smart tv om at “staten kan lytte med i stuen hvis det det er tilkoblet internettet”, Og uden tvivl kunne man tilføje se med også..Smart Mobil tlf er ligeledes naturligvis. Ifølge de fleste kan du endda ikke slukke for hverken tv eller mobil tlf heller for at stoppe denne overvågning. Men de borgerlige og deres pengekriminalitet bliver på papiret og en fix v revisor vil stadigvæk kunne snyde lige så meget som i dag ved det kontantløse samfund..Så der må nye straffe på bordet her..Inklusiv dødsstraf for de værste borgerlige forbrydere her.

  5. Af Uffe Staulund

    -

    En af de brændende problemstillinger er, hvis man forlader sig på udsagnet: ‘Man skal yde før man kan yde.’

    Vi oplevede det med Fattig Carina og Dovne Robert. Staten har været nødt til at kontrollere, på grund af misbrug

    Velfærdssamfundet overhaler sig selv inden om, Vi betaler en høj skat, fordi velfærdssamfundet skal financieres. Christiansborg politikere har altid brugt skatten, som midler fra en uudtømmelig kilde.
    Fagforeningerne har været med til at lægge ved på velfærds bålet, med højere løn, kortere arbejds tid, længere ferier. Det er tre gode ønsker, men problemet er, hvem skal finansiere dem?

    Er det fagforeningernes bosser, som skal bruge deres pension på finansiering af lønninger til medlemmerne, hvis det går galt?
    Vi kan læse i dagens avis om de fallerede industribosser’s guldhøst, hvor pressen applerer til misundelsen hos læserne. Men bossernes afskeds gratiale har været aftalt forlængst, så der er ikke så meget at komme efter. Desuden er beløbene synlige og beskatnings pligtige.

    Der er få bosser, som får det høje afskeds gratiale, men der er også færre af dem. Når vi kommer ned til funktionærer, så er beløbene mindre, oftest aftalt i funktionær loven.

    Det er lettere, at blive funktionær end bestyrelsesformand, hvorfor der er forskel på beløbene,
    Det er lettere at del ud af andres penge, det er derfor at der må kontrol til.
    Der er ingen, som har forbudt det offentlige, at lave intelligent kontrol, men det kræver hjerne og mod.

  6. Af Jens Ellekær

    -

    Forkert! Venstrefløjen er systemet.

    Alle socialistiske systemer har gjort sig de yderste bestræbelser på at kontrollere folkemassen. Det eksisterende danske samfundssystem, der er karakteriseret ved at størsteparten af befolkningen modtager deres indkomst fra den offentlige sektor, enten i form af lønninger i offentlig ansættelse eller som overførselsindkomster, er frem for alt skabt under socialdemokratiske regeringer. Når borgerlige partier er kommet til magten, har de aldrig evnet at gennemføre en effektiv revision af systemet.

    Med Nanna Bondes kønspolitiske orientering in mente skal det endvidere tilføjes, at feminister på ingen måde er et befolkningssegment, som går ind for mindre samfundsmæssig kontrol.

    Det enorme offentlige produktions- og omfordelingsapparat forudsætter en omfattende kontrol af institutioner og borgere. I modsat fald ville vi ende i det ødelæggende økonomiske morads, hvori alle hidtidige socialistiske samfund er endt.

    Størsteparten af den danske befolkning kan i dag næppe forstille sig en situation, hvor de ikke såvel passes som kontrolleres af offentlige institutioner. Nå, ja – måske ungdommerne. Men lad os nu se.

  7. Af P Christensen

    -

    Tror nu også snarere at det er pladderhumanismen.

    De (bleg)røde af idag er jo konstant efter arbejderne / lønmodtagerne,
    som både socialt og økonomisk har fået lov at betale prisen for de rødes
    kritikløse indvandringspolitik.
    Helt uforståeligt er rød blok desuden temmelig fesne i udtrykket når det
    gælder deres (nu meget) gamle mærkesager, kvindekamp og religionskritik,
    som er nedkæmpet af de rødes hensynsbetændelse overfor fx islam.

    De blå er dog ej heller skytsengle for lønmodtagerne.
    Det er stadig grundlæggende en arbejdsgiver- og villaejerfløj.
    Og kimen til dokumentationshelvedet har i høj grad groet i deres have,
    ligesom de blå vil have vækst qua oppustede boligpriser.
    Lønningerne på arbejde skal derimod være lave/stadigt lavere.
    Det gælder naturligvis ikke i toppen af lønhierakiet ;-p
    Desuden er mange af de katastrofale centraliserings-reformer (deformer)
    blåt arbejde.

    Både røde og blå er kritikløse tilhængere af EU(ropas) Forenede Stater,
    hvilket ikke taler til deres fordel.

  8. Af lisbeth sørensen

    -

    Utroligt hvorledes kun fascister nu kommer igennem med indlæg selv hos socialister i Berlingske..Påviser sådan set blot min pointe mht. at Marstrand bliver brugt som nyttig idiot for blå politik, og meningen er naturligvis også at Nanna Bonde og Leif skal fungere ligeledes…Kun fascister skal have lov til at ytre sig på deres blogge siger Berlingske….Agendaen er åbenbart for ethvert tænkende menneske.

  9. Af Saddam Hassain

    -

    5 højreradikale kommentarer her, og ikke en ordentlig venstreorienteret er kommet igennem filteret…

    Fortæller alt om hvor grelt ytringsfriheden er i avisen her..Og at de venstreorienteret bloggere blot skal stå som nyttige idioter i Berlingske.

  10. Af Ibrahim andersen

    -

    Indlægget lyder som Marstrands, som noget der skal få røde bloggere til at stå som nyttige idioter for Berlingskes agenda..Og det er det nok også..

    Ligesom bloggeren j.nielsen der udgiver sig for at være Johanne Schmidt Nielsen,men misbruger debat reglerne ved ikke at skrive i fuld navn..

  11. Af Lisbeth sørensen

    -

    Nanna Bonde er nu blevet nyttig idiot for blå blok også…Ikke et indlæg som kunne være enig i noget hun skrev, kommer igennem filteret, kun de højreradikales vås.

    Uden tvivl Berlingskes intention også mht. for første gang at give røde ytringsfrihed i bloggene? Men lader til at Nanna også har forstået det. Så kan hun ligeså godt følge Marstrand og nedlægge ytringsfriheden i sin helhed i sine blogs også… Det ville hjælpe rød blok mere hvis kun blå kommer igennem filteret…

  12. Af karsten andersen

    -

    Et sympatisk debatoplæg af NB. For med statens og partiernes mangel på loyalitet og med deres paranoide mistillid til borgerne nærmer vi os svenske tilstande. Men der er så megen propaganda, løgn og bedrag i omløb at danskerne har svært ved at orientere sig. Mange tror stadig at skatterne først og fremmest er oppe i verdensrekordhøjder (ligesom skilsmisseprocenten) pga. velfærden, men sandheden er at over halvdelen af skatterne, momspengene, grundskylden, gebyrerne, bøderne osv. fjolles og ødsles væk på indvandring og alle mulige tåbelige projekter. Nutidens danske samfund er et sygt og asocialt samfund langt hen ad vejen, og værre bliver det.

Kommentarer er lukket.